Kød og fjerkræ

Grillspyd med oksemørbrad i krydderurtemarinade

Prøv disse lækre grillspyd af oksemørbrad serveret med ovnbagt ratatouille og focaccia-brød – En rigtig sommerret, der passer perfekt til grillaftener. Få opskriften her!
af Marie Melchior.20.04.2020Foto: Betina Hastoft.
6 stk

Grillspyd i marinade

  • 700-800 g afpudset oksefilet
  • 2 fed hvidløg
  • 1 lille bdt. basilikum
  • 1 lille bdt. estragon
  • 1 lille bdt. bredbladet persille
  • 1 spsk dijonsennep
  • 1 spsk sherryeddike
  • 6 spsk olivenolie

Ovnbagt ratatouille

  • 1 aubergine (ca. 300 g)
  • 2 courgetter (ca. 600 g)
  • 1 rød peber
  • 1 gul peber
  • 500 g stilktomater
  • 2 fed hvidløg
  • 1 lille bdt. timian
  • 1 bdt. basilikum
  • 4 spsk olivenolie
  • Salt og peber

Focaccia-brød

  • 25 g gær
  • 1 spsk havsalt
  • 2 spsk flydende honning
  • 6 dl koldt vand
  • 250 g fint durummel
  • 250 g groft durummel
  • 300 g hvedemel
  • Olivenolie
  • Havsalt
  • Rosmarin

Grillspyd med oksemørbrad i krydderurtemarinade serveret med ovnbagt ratatouille og focaccia

Sådan laver du grillspyd med oksemørbrad i krydderurtemarinade

  1. Skær oksefileten i store terninger og sæt dem på spyd.
  2. Hak hvidløgsfed og krydderurter fint. Rør dijonsennep, eddike og olivenolie i.
  3. Læg kødspyddene i en plasticpose sammen med marinaden.
  4. Læg posen på køl, gerne 1 døgn. Vend posen nogle gange så marinaden kommer godt ind i kødet.
  5. Læg grillspyd på en hed grill i 3-4 min. på hver side.

Sådan laver du ovnbagt ratatouille

  1. Skær auberginen i store terninger.
  2. Drys køkkensalt over og lad auberginen stå og trække i en halv time med noget tungt over sig. Herefter skyl og tør auberginestykkerne.
  3. Skær courgetter og peberfrugter i grove stykker. Læg alle grøn-sagerne i en bradepande.
  4. Skyl stilktomaterne og læg tomat-klaserne ovenpå.
  5. Halver hvid-løgene og fordel dem rundt i bradepanden.
  6. Hak timian og basilikum (gem lidt basilikum til at pynte med) og drys udover sammen med olivenolie, salt og peber.
  7. Bag det hele ved 175° i 30-40 min. Drys med basilikum lige før servering.

Sådan laver du focaccia-brød

  1. Smuldr gæren i en stor skål. Drys salt over og tilsæt honning.
  2. Rør vandet i. Rør til gæren er opløst.
  3. Tilsæt de to slags durum-mel og rør med en elpisker med dejkroge.
  4. Tilsæt hvedemel mens der røres. Dejen skal have konsistens som tyggegummi. Rør mindst 6-8 min.
  5. Drys overfladen med lidt mel og dæk skålen til med et rent viskestykke.
  6. Lad dejen hæve et køligt sted natten over.
  7. For en bradepande med bagepapir. Hæld dejen ned i bradepanden og bred den ud. Lav huller i dejen med en spisepind.
  8. Dryp med olivenolie og drys med havsalt.
  9. Krydr med rosmarin og drys hele overfladen med groft durummel.
  10. Bag brødet i en 200° varm ovn i 20-25 min. eller til brødet er gyldent.
  11. Afkøl brødet på en bagerist. Skær det i lange trekanter.

Vores søstersite, SPIS BEDRE, har en af de mest populære opskrifter på klassisk oksesteg. Find opskriften her: Gammeldags oksesteg.

Sponsoreret indhold