Drikke

Lav en tesmagning hjemme

Du må meget gerne smaske og slubre...
af Dorthe Plechinger. Foto: Vanna Enval.4.02.2010

Brug to kopper pr. te: En til at lave teen i, og en til at hælde den færdigbryggede te op i bagefter.

Kog vandet, løft låget på kedlen og lad så vandet stå fem minutter og køle af. Hermed opnår det den rette temperatur (ca. 70-80 grader) til at trække smagen ud af bladene og til at bevare vitaminer og mineraler.

Mål 1-2 gram te op i et temål (ca. 1 g til grøn te, der skal være mildere i smagen, og 2 g til sort te. Hvis teen overdoseres, bliver teen besk og skarp i smagen). Vær sikker på, at der er samme mål i hver kop, så det giver hver enkelt te de samme og bedste muligheder for at præsentere sig op imod hinanden.

Lad teen trække i ca. fem-seks min. Hæld den derefter over i den anden kop - forsøg at holde så mange blade tilbage som muligt i den kop, du hælder fra.

Smag på teen - evt. ved hjælp af en ske. Du må meget gerne smaske og slubre, så der kommer rigtig meget ilt til teen. Det frigør de mange smagsnuancer.

Læs mere om te:
Prøv en matcha-ceremoni
Te til maden?
En tehandel med 'h' i teen

Sponsoreret indhold