DIY

Lav et billede ud af dine stofrester

AF: af Therese Steffensen og Mette Brøndgaard Seerup, Foto: Pia Winther
14.09.2022
Har du en masse stofrester liggende derhjemme fra diverse projekter? Lad dem ikke gå til spilde, men brug dem til at lave et fint dekorativt billede!

Brug dine stofrester kreativt

En rest fra et lidt for langt bukseben, et viskestykke med en genstridig plet eller et fint mønster på en stofpose. Du har garanteret en masse stofrester liggende, hvis du kigger efter, og i stedet for at smide dem ud kan du klippe dem til og sætte dem i ramme.

Det skal du bruge:

Stofrester

Evt. sytråd

Billedramme

Sådan gør du:

1. Klip dine stofrester til, så de passer til rammen. Lad de flossede og skæve kanter være.

2. Ri evt. små sting på et af stofdelene.

3. Læg stofstykkerne op på et ark, der passer til rammens størrelse.

2. Læg rammens glas ovenpå opsætningen af stof. Det kan være en fordel at lime nogle hjørner med sekundlim, for stoffet ikke rutsjer, når det bliver hængt op.

billede_af_stofrester_maker

Lampe fra &Tradition, kop fra Sakura og vifte fra Beau Marche. Rammen er købt i Søstrene Grene, og tapetet er fra TapetCafé.

TIP:

I stedet for stof kan papir- og tapetrester også bruges. Kombinér silkepapir med tykkere pap eller tapet for et tredimensionelt udtryk.

Sponsoreret indhold