Mad

4 efterårs-opskrifter med sæsonens råvarer

Brug sæsonens bedste råvarer, og lav skønne efterårsretter med smag og power. Her er inspiration og opskrifter til efterårsvarm mad med græskar, grønkål, rødbede og østers.
af Linda Østergaard. Foto: Anders Schønnemann.6.10.2014

Græskar

Græskar har en meget fin, sødlig smag, som går rigtig godt i spænd med krydderurter som rosmarin, timian og salvie samt med krydderier med let anissmag: fennikelfrø, stjerneanis, dildfrø, grøn anis eller lakridsrod. Sæsonen for græskar varer fra sensommer til tidlig vinter. Vil du prøve noget andet end græskar i ovnen eller i suppen, kan du lave et svampet foccaciabrød.

Søde sager: Krydderkage med pekannødder

Grønkål

Grønkål er proppet med fibre og antioxidanter, og den sprøde sag er en vitaminbombe i sin rene form i grøntsagsjuice. Du kan også kaste dig over klassikeren grønlangkål eller stuvet grønkål. De krøllede, grønne blade er oplagte i en salat, men vil du have lidt mere fylde, skal du prøve en tærte med grønkål og bacon. Opskriften finder du i galleriet nedenfor.

I boligen: 10 rustikke køkkener

Rødbeder

Rødbede er en rund eller aflang rodfrugt, hvor både roden og bladene kan bruges. Vi kender bedst den rødviolette rødbede, men rødbede kan også være hvide, gule, stribede og sorte. Rødbedesaft afgiver rigtig meget farve, så alle retter med (den rødviolette) rødbede vil få en meget karakteristisk rødviolet til lyserød farve, der ser smuk ud!

Østers

Der er to slags østers i handlen, Bretagneøsters og Limfjordøsters, hvoraf limfjordsøsters er de klart bedste, da vandet i Limfjorden er koldere end i fx Bretagne, og limfjordsøstersne er derfor længere om at vokse sig store, og de får derved mere smag og karakter. Du kan selvfølgelig spise østers, som de er med lidt friskpresset citronsaft, eller du kan glæde dig til denne blomkålssuppe med østers på toppen. Få opskriften i galleriet!

Inspiration: 5 boligblogs du skal besøge

4 efterårs-opskrifter med sæsonens råvarer

Sponsoreret indhold