Andesandwich med syltede agurker og valnøddemayonnaise
Lav den lækreste sandwich, der gemmer på det skønneste andekød og en nøddemayonnaise. En nem ret, der sikrer, at du får spist alle resterne fra juleanden.
af Redaktionen & Carsten Kyster25.12.2020Foto: Columbus Leth.
Valnøddemayonnaise:
2 æggeblommer
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. grov sennep
1 spsk. hvidvinseddike
½ tsk. salt
3 dl vindruekerneolie
1 dl valnøddeolie
Peber
Evt. lidt citronsaft
Desuden:
30 g valnøddekerner
1 salathoved
200- 300 g koldt, stegt andekød
Salt og peber
1 flutes
100 g syltede drueagurker
Sådan laver du valnøddemayonnaise:
Pisk æggeblommerne sammen med sennep, eddike og salt.
Pisk derefter olien i lidt ad gangen, indtil den ønskede konsistens er opnået.
Smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft.
Sådan laver du andesandwichen:
Rist valnødderne på en pande, til de er en smule gyldne.
Skyl salaten, og pluk den i mindre stykker.
Skær andekødet i strimler, og steg det sprødt på en pande.
Krydr med salt og peber.
Skær flutet i skiver, og rist dem.
Skær drueagurkerne i skiver.
Smør brødskiverne med valnøddemayonnaise, læg salat, drueagurker, og andekød på, og drys med ristede valnødder.
Tip! En rest flæskesteg kan også fint bruges til denne sandwich.