Aftensmad

Bagt brosme med kartoffelsalat

Bagt brosme med kartoffelsalat er en frisk sommerret, der med garanti vil glæde dem, der er til bords. Få den gode opskrift her!
af Camilla Zarah Lawes1.08.2018Foto: John Bendtsen.

Fisk er fulde af vitaminer, og det er kun godt at spise fisk flere gange om ugen! Her er vores bud på en lækker og sommerlig ret med bagt brosme, der spreder glæde på middagsbordet - uansert om den serveres til hverdag eller til fest.

Prøv også: Laksetatar med fennikelsalat

Det skal du bruge til bagt brosme med kartoffelsalat:

Brosme:

  • 600 g brosme eller torsk med skind
  • Havsalt og friskkværnet peber
  • ½ dl olivenolie

Kartoffelsalat:

  • 500 g nye kartofler
  • 1 lille bundt løvstikke
  • 1 fed hvidløg
  • ½ dl rapsolie
  • 3 spsk. pinjekerner
  • Salt og friskkværnet peber
  • 4 stilke bredbladet persille
  • 4 spsk. kapers
Tilbehør:
  • 8 vagtelæg
  • Løvstikkeblade, skovsyre eller friske krydderurter

Se også: Indbagt laks med spinat

Sådan gør du:

  1. Læg fisken med skindsiden nedad i et smurt ovnfast fad.
  2. Krydr med salt og peber, og hæld olie over.
  3. Dæk fadet med folie og bag fisken i ovnen i 40 minutter ved 100°.
  4. Vask kartoflerne, del de store af dem i halve, og kog dem.
  5. Blend løvstikke, hvidløg, rapsolie, pinjekerner, salt og peber sammen, og vend kartoflerne i pestoen.
  6. Skyl og pluk persillen i blade, og vend dem sammen med kapers og kartofler.
  7. Kom vagtel-æg i en gryde med vand. Når vandet koger, skal de koge i 3 minutter.
  8. Afkøl i koldt vand, pil, og del i halve. Vend fisken ud på et fad, pil skindet af, og del den i 4 stykker.
  9. Servér fisken med kartoffelsalat og vagtelæg, og pynt med løvstikkeblade, skovsyre eller friske krydderurter.
Prøv også: Wraps med røget ørred og hytteost

Sponsoreret indhold