Vi har fået fingre i Restaurant Stedsans' sprøde og lækre sommeropskrift på grov mos på nye kartofler med parmesan. Få opskriften her!
Tekst og foto: Restaurant Stedsans.8.07.2015
Ingredienser
400 g nye kartofler
Vand med 1 spsk. salt
1 dl olivenolie
Ca. 3 tsk. salt
100 g parmesan, grofthakket
50 g mizuna eller en anden sprød salat (fx rucola)
Revet skal af ½ citron
Olivenolie til servering
Groft peber
Sådan laver du grov kartoffelmos med parmesan
Kog kartoflerne helt møre i vand med salt, det tager ca. 15 minutter.
Hæld vandet fra kartoflerne, og mos dem groft sammen med olivenolie og salt efter smag.
Fordel kartoffelmosen i 4 dybe tallerkener, og drys parmesan, mizuna og citronskal på toppen. Dryp med rigelig olivenolie, og kværn godt med peber over til sidst.