Kartofler er billige og mætter godt. De hører til blandt de mest klimavenlige afgrøder, og de sunde runde knolde kan bruges i alt fra spansk tortilla, supper og tærter til brød, pizza og kartoffelmos med urter. Her laver vi kartoffelbrød om til pizzadej.
TIP: Du kan sagtens lave kartoffelbrød af dejen i stedet for pizza. Du behøver hverken smør eller pålæg, brødet smager skønt, som det er. Form dejen til et kvadratisk brød, pensl det med olie, drys med salt, og pres evt. lidt kartoffelstykker ned i toppen af brødet. Lad det stå i ca. 10 min. ved stuetemperatur, og bag det i 25-30 minutter ved 200 grader.
Blend eller hak persille og rosmarin fint. Gem lidt til pynt, og rør resten i cremefraichen. Smag til med salt og peber, og servér til pizzaerne.