(4 personer)
1 kg oksemørbrad
100 g semidried tomater
1 bdt. estragon
8 skiver Fanø-skinke el. parmaskinke
Tænd ovnen på 200°. Brun oksemørbraden på alle sider på en tør, hed pande. Krydr godt med friskkværnet peber. Fordel semidried tomater og estragonblade over mørbraden. Pak mørbraden ind i skinken. Læg mørbraden i en bradepande og steg den i 30 min. Tag stegen ud og lad den trække i 15 min. før den skæres i tynde skiver.
Prøv også: Oksemørbrad i ovn med kartoffelpure og ratatouille
Sommersauté med minicourgetter, sommerkantareller og bladbede
100 g kantareller
2 skalotteløg
1 spsk smør
1 spsk olivenolie
4 minicourgetter (el. 1 almindelig)
6 stængler bladbede
½ dl piskefløde
salt og peber
1 bdt. kørvel
Børst kantarellerne fri for jord. Hak skalotteløgene fint. Smelt smør og olie på en pande. Sauter skalotteløget, tilsæt kantarellerne og steg svampene i 6-8 min. Rør ikke for meget i panden - jo mere der røres, des mere væde afgiver svampene. Skær courgetterne i tynde skiver på langs. Hak bladbeden. Tilsæt courgetteskiver og hakket bladbede på panden. Vend det hele rundt på panden i 5 min. Hæld fløde på og lad fløden koge ind ved svag varme til den er cremet. Krydr med salt og peber. Hak kørvelen og rør den i sauteen lige før servering.