Skal du lave gæstemad, så slip kreativiteten løs med ekstravagante råvarer i supernemme retter. Så er der mere tid til at nyde de dyre bidder. Selvom du ikke har vundet i Masterchef, kan du sagtens lave eksklusiv gæstemad med gode råvarer til dine venner.
Her får du opskriften til en forret, som kan indgå i gæstemad, der betår af en komplet og eksklusiv menu, som er supernem at lave.
4 personer
Gæstemad - snack med oksetatar
MENU
Snack
Oksetatar med grønne asparges, popcorn og parmesan
Forret
Foie Gras-terrine med morkler, rødbedesalat, brøndkarse og blomster
Hovedret
Sesambagt pighvar og omelet med krabbesalat
Dessert
Champagne granite med hindhær, vaniljecreme, rød syre og chokolade/
perbercrunch
50 g hakket oksefilet eller inderlår til tatar
6 stængler purløg
salt
sort peber
2 grønne asparges
2-4 dl popcorn
1-2 spsk olivenolie
20 g parmesan
Rør kødet med finthakket purløg, og smag til med salt og peber. Form 4 små bøffer af kødet. Snit aspargesene på langs på et mandolinjern, eller skræl dem i tynde flager. Læg dem i isvand i ca. 20 min., og dryp dem derefter af i en sigte. Vend popcorn med olivenolie og revet parmesan, og krydr med salt og peber.
Anret de små tatarbøffer i 4 små skåle med asparges og popcorn, og server med champagne.