Aftensmad

Ovnbagt laks med æbler og kål

Laks smager fantastisk i sig selv - og endnu bedre med et friskt skud citron og ingefær. I denne lækre opskrift bages laksen i ovnen sammen med kål og æbler. En skøn weekend-ret!
Af Carsten Kyster23.01.2018Foto: Columbus Leth.

Ovnbagt laks med æbler og kål

  • 400 g laksefilet uden skind og ben, evt. fra frost
  • 80 g ingefær
  • 1 usprøjtet citron
  • 3 spsk. olivenolie
  • Salt og peber
  • 200 g rosenkål
  • 1 æble
  • ¼ bundt bredbladet persille
  • 1-2 spsk. æbleeddike

Er du til laks, kan du sikkert hurtigt give dit samtykke: Ovnbagt laks er noget af det bedste. Heldigvis er det også supernemt at lave og tager ikke særlig lang tid. Servér laksen sammen med æbler og kål, og smag til med citron og ingefær – så garanterer vi et godt måltid.

Prøv også: Vild med ovnbagt laks? Så prøv denne hele lakseside med tilbehør

ovnbagt laks med æbler og kål - Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Skær laksen i tynde skiver, og læg dem i et ovnfast fad med bagepapir.
  3. Skræl ingefæren, og riv den fint sammen med citronskal. Fordel det over laksen sammen med 1 spsk. olivenolie, salt og peber.
  4. Bag laksen i ovnen i ca. 5-6 minutter.
  5. Pil imens de yderste blade af rosenkålen, og snit resten fint.
  6. Skær æblet i tynde skiver, og hak persillen groft.
  7. Vend det sammen til en salat sammen med 2 spsk. olivenolie, æbleeddike, salt og peber.
  8. Anret fisken på et fad sammen med salaten. Servér med brød til.

Læs også: Sådan passer du dine stueplanter, når det er vinter

Sponsoreret indhold