Aftensmad
16 minipizzaer:
• 1 portion pizzadej efter eget valg
• 1 portion tomatsauce
• 375 g mozzarella
• 5 friske figner
• 1 mild rød chili
• 150 g prosciutto
• 1 potte frisk timian
• Friskkværnet sort peber
• Flagesalt
• Olivenolie
Varm ovnen til 250°. Lav pizzadej og tomatsauce efter grundopskriften. Skær mozzarellaost, figner og chili i skiver. Del dejen i 16 stykker, og rul dem ud til runde minipizzaer. Læg dem på en plade med bagepapir, og bred et tyndt lag tomatsauce på. Læg de øvrige ingredienser samt krydderier på pizzaerne. Bag dem gyldne i midten af ovnen i 5-10 minutter. Tag pizzaerne ud, og dryp olivenolie over.