Provencekylling:
En god kylling på ca. 1½ kg
1 økologisk citron
1 fed hvidløg
3 kviste bredbladet persille
1 spsk. provencekrydderi
1 spsk. havsalt
Peber
4 spsk. olivenolie
Lynstegt spinat:
500g frisk spinat
2 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
Provencekylling
Tænd for ovnen på 200°. Læg kyllingen i en lille bradepande. Vask citronen, og skær den i skiver. Læg skiverne ind i kyllingen.
Pil hvidløgsfeddet, og mas det med bagsiden af en kokkekniv. Gnid kyllingen med hvidløget, og læg det derefter ind i kyllingen sammen med den skyllede persille. Gnid kyllingen med provencekrydderi, havsalt og peber.
Dryp olien over kyllingen. Steg kyllingen i 1 time, til den er mør og sprød.
Lynstegt spinat
Skyl spinaten, og opvarm olien i en dyb pande. Sauter hvidløget, og tilsæt spinaten. Lad spinaten falde sammen, og tag panden af varmen.
Skær kyllingen ud, og server med den lune spinat og naturligvis sprød baguette