Aftensmad

Risotto med skovsvampe

Lækker og cremet med et pift af Madeira
af Marie Melchior30.10.2008Foto: Betina Hastoft. Regi: House Doctor, Casagent, Skønne Blomster.
  • 25 g tørrede svampe
  • 250 g champignon
  • 1 løg
  • 25 g smør
  • 50 g smør
  • 175 g risottoris
  • 1½ dl madeira
  • 2 spsk. friskrevet parmesan
  • Salt og peber

Læg de tørrede svampe i blød i en skål med ½ l kogende vand. Lad dem trække i 30 min. Rens champignonerne, og skær dem i kvarter. Skær løget i små tern. Smelt 25 g smør i en sauterpande, og tilsæt løg. Lad dem blive klare, og tilsæt herefter champignon. Rør godt i panden, skru ned, og lad det simre. Hæld vandet fra de tørrede svampe over i en skål, og gem det. Vrid svampene for væde, og skær dem i stykker. Læg svampene på panden, og steg det hele i 20 min., til al saft er fordampet. Hold svampeblandingen varm, mens risottoen tilberedes. Smelt 50 g smør i en gryde, og tilsæt risene. Rør rundt, til risene er dækket med det smeltede smør. Tilsæt madeira, og lad det koge ind. Hæld lidt af svampevandet i gryden, og rør. Når vandet er fordampet, tilsættes mere. Bliv ved, til der ikke er mere vand. Det er vigtigt hele tiden at røre i gryden, så risene ikke brænder på. Når risene er møre, tilsættes svampene og den revne parmesan. Smag til med salt og peber. Anret risottoen i seks skåle, og pynt med høvlet parmesan.

TIP:

Husk, at risotto skal spises, lige når den er færdig. Ellers bliver den hurtig tør, kold og kedelig.

Find også grundopskriften på risotto her!

Sponsoreret indhold