Undgå madspild i påsken

Påsken, en af årets store madspildshøjtider, står for døren. Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer udgør madspildet i påskeugen 279 mio. kr.

Danskerne køber ind for 24% mere i påskeugen sammenlignet med en gennemsnitlig uge i løbet af året. Og for hver gang, danskerne bruger 1.000 kr. på påskemad, ender mad for 140 kr. i skraldespanden.

Derfor har forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad lanceret en ny praktisk guide til at undgå madspild i Påsken. Få de bedste tips her!

Til påskemiddagsbordet: Små croque madame-pizzaer med

Køleskabsbuffet

Vil du gøre en indsats for at undgå maspild i påsken, skal du allerede begynde, inden den hyggelige højtid løber af stablen. Sørg for at gøre plads til påskens mad ved at spise dig igennem resterne i køleskabet og fryseren.

Måske holder du og familien i forvejen ofte "Tøm fryseren"-dag hver søndag - eller måske endda "Tøm fryseren" et par gange om måneden? Inden påsken skal disse dage bare holdes lidt oftere, og så er der plads nok til alle de gode rester.

Undgå hamsterfælden

Onsdagen før påske og lørdagen mellem Langfredag og Påskedag er som regel blandt de travleste dage for landets supermarkeder. Men du behøver ikke at hamstre al maden til påsken på én gang.

Som følge af den liberaliserede lukkelov holder mindre supermarkeder (med en årlig omsætning på under 32,2 mio. kr.) åbent på helligdage. Derved behøver du ikke at købe det hele ind på én gang – og har også lidt mindre at slæbe hjem

Bedre mad – ikke mere mad

I en tidligere Epinion-undersøgelse for Stop Spild Af Mad svarer hele 76% af danskerne, at de har svært ved at beregne, hvor meget mad der skal laves til påskefrokosten. Undersøg i god tid, hvor mange der kommer til påskefrokosten.

Tænk også over, hvem de er, og hvor meget de hver især spiser. De yngre og de mere fysisk aktive medlemmer af familien spiser ofte mere end de ældre. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er ca. 500 gram mad til en frokost og ca. 700 gram til en middag – inklusiv brød.

Er der seks gæster til påskefrokosten, behøver du ikke lave mad til ni. Køber du lidt mindre ind, får du også bedre råd til at købe fødevarer af bedre kvalitet - i stedet for at stå tilbage med alt for meget mad, du måske alligevel ikke får spist.

Se også: Skab forårsstemning med løgplanter

Mindre tallerkener og fade

Jo større tallerkenen er, desto mere er dine gæster motiverede til at fylde den op med mad. Lidt mindre fade og tallerkener på påskefrokostbordet medvirker til, at man ikke ender med at overfylde sin påsketallerken og kun får spist halvdelen.

Tilbyd dine gæster at øse alt det op, de kan spise - men husk dem også på at spise op på tallerkenen.

Opdel maden, inden du gemmer den

For at madrester bedre kan gemmes, skal du vente med at sammenblande enkeltdelene i hver ret til lige før servering. Så er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter. Eksempelvis salat for sig, dressing for sig pg kartofler sig sig.

Derved får du nemmere ved at genbruge resterne. Husk at få mande på køl hurtigtst muligt.

Læs også: Sådan rengør du dine blomstervaser

Læg en resteplan

I morgen kan hurtigt blive til i morgen hurtigt til overmorgen, og til sidst ender resterne alligevel i skraldespanden. Hav derfor allerede en plan med dine madrester i det øjeblik, du sætter dem i køleskabet.

Hvis du eksempelvis beslutter dig for, at dine marinerede sild skal drænes, skæres ud i små tern og bruges i en god sildesalat med mayonnaise eller surmælksdressing, har du en plan for dine rester og har skabt et større incitament til at bruge dem.

Intet madpoliti

At undgå madspild handler ikke om, hvad du gør forkert – det handler om, hvad du kan gøre lidt bedre. Så hold hyggebarometeret i top, mens du undgår madspil, og hold de løftede pegefingre i lommen, så du ikke driver dine gæster til vandvid.