Bolig

Blommetrifli med sherry

Trifli er en dessertklassiker, der er nem at variere efter årstidens frugt og bær. I denne opskrift har vi taget sensommerens saftige blommer og lavet en skøn blommetrifli med sherry.
Opskrift og19.08.2017foto: Inge Skovdal / skovdalnordic.com.
6 personer

Blommetrifli med sherry

  • 12 blommer
  • 1 dl rørsukker
  • 2 spsk. sherry
  • 2 bægre pasteuriserede æggeblommer
  • ½ vaniljestang
  • 50 g sukker
  • 3 dl piskefløde
  • 6 makroner

Sæsonens frugt, fløjlsblød vaniljecreme og knasende makroner. Denne skønne treenighed tiltaler de fleste, og i opskriften har blommetriflien fået lidt kant med en smule sherry.

Vild med blommetrifli? Prøv også blommekage med hasselnødder!

Prøv også: Vandbakkelser med blommer

Sådan laver du blommetrifli med sherry

  1. Halvér blommerne, og fjern stenene. Drys dem med sukker, og bag dem i ovnen ved 180° i 20 minutter.
  2. Lad blommerne afkøle, og dryp dem med sherry.
  3. Pisk æggeblommerne skummende med sukker. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og vend dem i æggesnapsen.
  4. Pisk fløden stiv, og vend æggesnapsen i.
  5. Læg blommerne i lag med cremen. Knus makronerne, og drys dem på toppen. Servér til et godt glas sherry.

Se også: Brug havens blommer kreativt

Sponsoreret indhold