Citrus er koncentreret sol - bliv varmet op indefra med denne lækre opskrift.
(6 personer)
1 kg æbler, pink lady
200 g sukker til karamel
40 g puddersukker
3 blodappelsiner
50 g smeltet smør
100 g sukker til sirup
syltet appelsin til pynt
Skræl æblerne og gem skrællerne. Halver æblerne, fjern kernehuse og blomst og skær æblerne i tynde skiver. Vask appelsinerne, halver dem og skær dem i tynde skiver. Lav en karamel af 200 g sukker og 2 spsk vand og smør sider og bund af en slip let-charlotteform (15 cm i diam.) med den. Læg æbleskiver i bunden, så de overlapper hinanden. Lav endnu to lag med overlappende æbleskiver og drys hvert lag med puddersukker. Læg appelsinskiver over æblelagene og derefter et sidste lag æbler. Hæld resten af puddersukkeret over og slut af med smeltet smør. Bag kagen 2 timer ved 160°. Efter 1 time dækkes formen med bagepapir. Tag formen ud af ovnen, lad den afkøle lidt og stil den derefter til afkøling i køleskab dækket af smørrebrødspapir med samme omkreds som formen. Lav en sirup af 100 g sukker og 1 dl vand og tilsæt strimlede æbleskræller. Tag kagen ud af formen inden servering og dekorer den med kandiserede æblestrimler og syltet appelsin.