Den franske chokolade-roulade Büche de Noël med fyld af mascarponecreme og overtræk af chokoladeganache hører fast hjemme på Kongehusets julemenu. Navnet betyder "juletræstamme", og derfor skal den flydende ganache gøres stribet med en gaffel for at imitere linjerne i bark. Resultatet er den lækreste chokolade-roulade, som sagtens kan nydes hele året rundt - prøv selv!
8 personer
Kage:
Karamel:
Mascarponecreme:
Ganache:
Pynt:
Vil du vide, hvordan du tempererer chokolade korrekt, så læs med her.
DAG 1
KAGE: Tænd ovnen på 190° varmluft. Pisk æggeblommer, vaniljekorn og halvdelen af sukkeret til en luftig masse. Sigt kakao og salt i, og pisk igen. Pisk æggehviderne stive i en anden skål. Tilsæt resten af sukkeret gradvist, mens du stadig pisker, indtil massen er hvid og luftig. Vend forsigtigt ¼ af de piskede æggehvider i æggeblommemassen, bland, og vend derefter resten af
hviderne i. Læg bagepapir i bradepanden, og smør papiret med smør. Bred dejen ud i bradepanden. Bag kagen i ovnen i 10-15 minutter. Den er færdig, når dejen springer tilbage igen ved et let tryk med en finger. Afkøl ganske let.
KARAMEL: Smelt sukkeret på en pande, og lad det brune til en flydende karamel. Hæld karamellen ud på et ark bagepapir, og bred den ud i et tyndt lag. Afkøl, og knus karamellen til små stykker.
MASCARPONECREME: Rør ingredienserne sammen til en glat creme. Stil cremen i køleskabet, til den skal bruges.
SAMLING AF KAGEN: Vend knust karamel i mascarponecremen, men gem lidt karamel til at pynte med. Læg et rent viskestykke på køkkenbordet, og drys det med 50 g kakao i et tyndt lag. Vend den stadig lune kage ud på kakaoen, og lad den hvile i 10 minutter. Fordel mascarponecremen ud over kagen. Rul den stramt sammen i viskestykket til en roulade, pak det tæt sammen, og stil på køl til næste dag.
DAG 2
GANACHE OG PYNT: Hak chokoladen, og smelt den i en varmefast skål over vandbad sammen med smørret. Varm fløden op, og rør den i chokoladen. Smør ganachen ud over rouladen. Rids i overfladen med en gaffel. Drys med resten af karamelstykkerne og
evt. spiseligt guldstøv.
Prøv også: 10 klassiske kager med kanel