Desserter og kager

Hjemmelavede flødeboller med hvid chokolade

Lav delikate flødeboller med hvid chokolade til Halloween. Den hvide chokolade får flødebollerne til at ligne spøgelser og gør dem til en sand smagsoplevelse!
af Line Sølvhøj Johansson / Foto: Odense Marcipan13.10.2019

Overrask chokolade-elskere og barnlige sjæle med skønne Halloween-flødeboller. Den hvide chokolade i disse flødeboller er fra ODENSE marcipan og løfter smagsoplevelsen til nye højder. Du finder opskriften herunder!

Ingredienser

  • 3 past. æggehvider
  • 225 g sukker
  • 100 g ODENSE Hvid Chokolade
  • 200 g Original ODENSE Marcipan

Pynt

  • Sølvkugler

Halloween-flødeboller

  1. Pisk æggehviderne luftige og stive.
  2. Drys sukkeret i lidt af gangen, mens der piskes og pisk til marengsen er sej.
  3. Hak chokoladen og vend den i marengsblandingen.
  4. Skær 20 skiver marcipan og læg dem på en bageplade med bagepapir.
  5. Fyld marengsen i en plastpose (eller en sprøjtepose) og klip et hjørne af. Sprøjt marengsen ud på marcipanen som en spiral, der bliver tyndere.
  6. Sæt 2 sølvkugler på som øjne.
  7. Bag spøgelserne ved 120 ° C i ca. 45 minutter. Lad dem køle af i 5 minutter inden de flyttes.

Sponsoreret indhold