Hvid chokoladekage med ribs er en rigtig klassiker i kageverden. Den gør sig godt hele året rundt med sin lette og friske smag.
Prøv også denne lækre opskrift på frugttærte
8 personer
Hvid chokoladekage med ribs - det skal du bruge
150 g hasselnødder
170 g hvid chokolade
125 g sukker
100 g smør
2 æg
125 g mel
½ spsk bagepulver
Derudover kan du pynte en hvid chokoladekage med ribs og sukker:
Giv nemt en hvid chokoladekage et sommerligt og indbydende look ved at pynte den med to simple ingredienser.
ca. 100 g ribs
lidt sukker
Hvid chokoladekage med ribs - sådan gør du:
Hæld hasselnødderne i et fad, og stil det i ovnen til de er varme, og rens så skallen af dem. Hak nødderne groft. Smelt chokoladen over vandbad sammen med sukker og smør. Rør hasselnødder, æg, mel og bagepulver i chokoladen. Beklæd en 1 liters bageform med bagepapir, og fordel chokolademassen heri. Bag kagen ved 175° i 20-25 min. Lad kagen afkøle, og skær den i små firkanter. Pynt kagerne med rysteribs, gerne hele grene med ribs skyllet under koldt vand og drysset med sukker.
TIP! Spis ikke kun hvid chokoladekage med ribs om sommeren:
Bag hvid chokoladekage hele året, og servér den med sæsonens bær, fx en god blommeeller stikkelsbærkompot senere på sommeren.