Hvid chokolademousse med bær
Ingredienser til hvid chokolademousse:
4 personer
200 g hvid chokolade
1 pasteuriseret æg
1 pasteuriseret æggeblomme
3 dl cremefraiche 38 pct.
2 dl bær, fx brombær, hindbær, blåbær
lidt flormelis
frisk citronmelisse
Sådan laver du hvid chokolademousse:
Hak chokoladen, og hæld den i en skål over vandbad på lavt blus, og lad den smelte. Afkøl den smeltede chokolade lidt, og pisk den sammen med æg. Vend cremefraichen i. Fordel chokoladen i fire små portionsforme, og stil dem på køl i 2-3 timer. Fordel de friske bær oven på skøn, hvid chokolademousse inden servering, og sigt flormelis udover. Pynt med lidt citronmelisse. Så har du en lækker, hvid chokolademousse til dine gæster.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
TIP: Du kan sagtens lave hvid chokolademousse dagen i forvejen og blot pynte med friske bær lige før servering.
VINTIP: En frugtig muscat passer godt til hvid chokolademousse.
Hvid chokolademousse fungerer rigtig godt som dessert i en 3-retters menu.
Se flere fristende mousser i galleriet nedenfor.