Youghurtis med jordbær ca. 1 L:
• 500 g friske jordbær
• 2 pasteuriserede æggeblommer
• 150 g flormelis • 500 g græsk yoghurt
• TILBEHØR: Isvafler
Rens bærrene, og tag et par fra til pynt. Blend eller mos de øvrige fint. Pisk æggeblommer og flormelis lyst. Rør jordbærpureen, æggemassen og den græske yoghurt sammen. Kom blandingen i en fryseegnet skål, og sæt den i fryseren. Rør i blandingen under indfrysningen, det tager omkring 4-6 timer. Scoop et par kugler, og kom dem i vaflerne. Pynt med et halvt jordbær.
med eller uden ismaskine
Med ismaskine: Fyld fryseskålen 2/3 med is- eller sorbetmasse. Tænd ismaskinen, og lad vingen køre rundt i ismassen, til den begynder at stivne. Tilsæt så piskede æggehvider i sorbeten eller fyld som for eksempel hakket chokolade i is. Når isen har fået konsistens som softice, kan den spises eller fryses ned.
Uden ismaskine: Kom ismassen i en fryseegnet beholder. Kom den i fryseren, og rør i blandingen flere gange under indfrysningen.