Panna cotta er en klassisk italiensk dessert, som alle italienske restauranter ned respekt for sig selv har på menukortet.
Få den italienske stemning hjem i spisestuen, når du serverer din egen hjemmelavede panna cotta med en frisk, syrlig rabarberkompot.
Til 4 personer
Det skal du bruge
5 blade husblas
5 dl fløde 18 %, evt. piskefløde
Korn af 1 stang vanilje
50 g rørsukker
300 g groftsnittede rabarberstilke
125 g sukker
2-3 spsk. jordbærsaft
Basilikum
Kan du slet ikke få nok af panna cotta? Her får du en skøn opskrift på panna cotta med orangesauce
Sådan gør du
Læg husblassen i blød i koldt vand i et par minutter og knug vandet af den. Kog fløden op med vanilje og sukker, rør til sukkeret er opløst og lad derefter cremen simre ved svag varme og under omrøring i 5-10 min. Tilsæt den udblødte husblas og rør til husblassen er helt smeltet. Fordel cremen i fire små kopper eller forme, penslet let med neutral olie, og stil desserten koldt - gerne natten over - til den er helt stivnet. Vend desserterne ud af formene og server dem med rabarberkompot og frisk basilikum.
Bland rabarberstilke, sukker og jordbærsaft i en tykbundet gryde, bring det hele i kog. Lad kompotten snurre ved jævn varme ca. 20 min. og smag den til.