Desserter og kager

Ristet müsli med kokossukker

Når du skal lave ristet müsli, så erstat det hvide sukker med kokossukker.
af Line Hvid / Opskrift og foto: Femmefood.com23.09.2014

Gør din morgenmad ekstra sund og lækker ved at udskifte det raffinerede, hvide sukker med kokossukker, når du laver ristet müsli. Kokossukker søder mere end hvidt sukker og så har den en lækker, sød karamelagtig smag. Et par ekstra plusser ved kokossukker er, at det indeholder b- og c-vitamin samt mineralerne kalium, magnesium og zink.
Se også: Morgenmad - 10 sikre vindere

Ingredienser til ristet müsli

  • 1 spsk. olie
  • 2 dl kokossukker (køb det her!)
  • 2 dl havregryn
  • 2 dl mandler

Se også: 11 madprofiler, du skal følge på Instagram

Sådan laver du ristet müsli med kokossukker

  1. Kom olie og sukker på en pande ved middelvarme.
  2. Lad sukkeret smelte langsomt. (sukkeret klumper meget let sammen)
  3. Hæld nu mandler og havregryn på og indsmør havregryn og mandler i sukkeret med en spatel.
  4. Bliv ved indtil sukkeret er fordelt på mandlerne og grynene.
  5. Lad myslien afkøle og hæld den på en lufttæt beholder.

Se også: 11 opskrifter til den perfekte brunch

Facts om kokossukker

  • Kokossukker stammer fra Asien og udvindes fra nektaren fra kokospalmens blomster.
  • Kokossukker er meget udbredt i Indien, hvor det kaldes jaggery eller gur.
  • Sidenhen er kokossukker kommet til Europa, hvor det bruges som erstatning for hvidt sukker.

Femmefood.com står bag opskriften på ristet müsli - find flere opskrifter på femmefood.com.

Find lækre brunch-opskrifter her:

Sponsoreret indhold