Desserter og kager

Svampet kage med blomkål

Ja, du hørte rigtig! Man kan sagtens lave en skøn svampet kage med blomkål. Dette beviser denne gode blomkålskage!
af Trine Rask 28.02.2017

Blomkål er fantastisk at bruge som en ingrediens i en kage. Blomkålens smag er mild i kombination med de andre ingredienser og tilføjer en blødhed til kagen. Kagen smager ikke spor af blomkål, men derimod sødt i sammensætning med de friske brombær. Servér blomkålskagen med en skefuld cremefraiche eller is for ekstra syndighed.

Tip: Servér din svampede kage med blomkål med denne hjemmelavede is!

Opskrift på svampet kage med blomkål

10 personer

Det skal du bruge til blomkålskagen:

  • 175 g blomkål
  • 200 g mel
  • ¼ tsk. salt
  • 1 tsk. natron
  • 200 g sukker
  • 1 dl olivenolie
  • 1½ dl mælk
  • 1 tsk. vanilje
  • ½ usprøjtet citron
  • 75 g brombær (kan godt være optøede)

Sådan laver du blomkålskage:

  1. Forvarm ovnen til 175°.
  2. Skær blomkålen i mindre stykker, og riv den på den fine side af et rivejern.
  3. Bland mel, salt og natron i en skål for sig.
  4. Pisk sukker, olie, mælk, vanilje og citronsaft og -skal sammen i en anden skål.
  5. Kombinér de tørre og våde ingredienser. Vend blomkålen og brombærrene i dejen.
  6. Oliér eller beklæd en bageform med bagepapir, hæld dejen i, og bag den i 35 minutter.
  7. Lad den køle lidt af, og servér.

Tip: Prøv også at lave blomkålsris!

Flere gode kager

Mere kage inspiration? Vi har samlet en række delikate kager uden æg i galleriet herunder.

Kager uden æg

Sponsoreret indhold