Du vil blive overrasket over, hvor simpelt og nemt det er at lave brombærsnaps. Uanset om du har haven fuld af bærrene - eller om du køber dem, når de er i sæson - kan du let overraske dine gæster med en lille, skarp brombærsnaps. Smagen er sødere end en klassisk snaps, så du kan uden problemer servere den som et lille glas intens dessertvin.
Stil ekstra flasker et mørkt sted, og du har en sød, hjemmelavet værtindegave klar til sensommerens fester.
Læg friske brombær i en ren flaske, og hæld ren snaps eller vodka over. Lad blandingen stå i en uge, og vend flasken et par gange, så indholdet rystes rundt. Smag på snapsen, og tilsæt rørsukker eller honning efter smag og behag.
Du kan evt. filtrere den igennem et kaffefilter, når den er klar til at komme på bordet.