Drikke

Cocktail: Pisco Passion Sour

Pisco sour stammer fra Peru og bliver lavet af den nationale alkohol pisco, som blandes med blandt andet lime. Cocktailen her er også tilsat passionsfrugt for et ekstra tvist.
af Timm Vladimir. Foto Columbus Leth 21.02.2020

Pisco er en nærmest historisk alkohol: den går nemlig helt tilbage til 1700-tallet. Selve Pisco Sour stammer fra Peru og bliver lavet af den nationale alkohol pisco og blandet med blandt andet lime. I Chile har man en sin egen opskrift på pisco, men ellers er drinken den samme. Her er den tilføjet passionsfrugt for at tilføje ekstra syre og sødme.

Cocktail: Pisco Passion Sour

Antal: 1 cocktail

Det skal du bruge for at lave cocktailen Pisco Passion Sour

  • ½ dl sukker
  • ½ dl vand
  • isterninger
  • 5 cl pisco
  • 3 cl limesaft
  • 1 cl æggehvide
  • 1 passionsfrugt

Sådan laver du cocktailen Pisco Passion Sour:

1. Kog sukker og vand til sirup, og køl det af.

2. Fyld et cocktailglas med isterninger.

3. Shake 2 cl sirup sammen med pisco, limesaft, æggehvide, ½ af passionsfrugtkerner og isterninger.

4. Sigt isen fra, når shakeren er helt kold.

5. Fordel den resterende del af passionsfrugtkernerne i glas.

6. Hæld cocktailen over uden at straine, og servér straks.

LÆS OGSÅ: Dark 'n' Stormy - den ultimative opskrift

Sponsoreret indhold