Med dens bitre eftersmag er en gin og tonic det perfekte modspil til de sukkersøde drinks, man ofte får serveret. Det er nok også bitterheden, der gør, at man enten elsker eller hader den simple drink, der længe har været en fast del af sortimentet hos bartenderne.
Vil med gin og tonic? Så vil du elske disse gin og tonic-is!
Som navnet antyder virker en gin og tonic meget nem at lave, men det kan være svært at ramme den perfekte balance. Drinken består af gin, tonicvand og eventuelt en skive citron eller lime for at tilføre noget syrlighed. Efterhånden som årene er gået, er der kommet utallige typer af gin på markedet, så det er lige med at finde ens personlige favorit.
Skal der skrues op for sødmen? Så får du her den bedste opskrift på Gin Hass!
En af de mest solgte gins er Gordons Dry Gin, som får sin friske smag fra enebær. Vil du lidt op i klasse er Hendric's Gin et godt bud. Den har smag af enebær, men også et hint af rosenblade og agurk, hvilket er karakteristisk for den skotske gin. For at fremhæve smagen af agurk kan du tilføje et par argurkeskriver i drinken. Hvis du derimod vil dæmpe smagen, kan du smide en skive lime i i stedet.
Gin og tonic findes også i mange opdaterede versioner, der enten gør den sødere, mere krydret eller tilpasser den til sæsonen. Du kan nemt pifte en gin og tonic op med en timian- eller rosmarinkvist. Vil du have den mere sød, kan du tilføje hindbær eller nogle moste blåbær. Til jul kan du tilføje lidt stjerneanis i din drink.
Her er den bedste drink til nytårsaften!
En gin og tonic kræver selvfølgelig også tonicvand. Den mest populære på markedet er Schweppes' tonicvand, som kan fås i de fleste supermarkeder. Er du lidt af en drinksnørd, kan du også finde tonicvand med forskellige smagsnuancer. Så kan du finde den tonicvand, der komplimenterer din gin allerbedst.
Tippet til at gøre den endnu bedre
Her finder du en klassisk opskrift på gin og tonic, men med et lille twist, der gør den endnu bedre! Vil du gerne have agurk i drinken, kan du nemlig vælge at grille nogle skiver for at få nogle nye, spændende smagsnuancer frem i drinken. Valget er dit!
Antal: 4 personer