Drikke

Det skal du vide om champagne

De fleste drikker champagne til nytårsfesten, men hvad ved du egentlig om den franske mousserende vin, der er god til fest? IN klæder dig på, så du kan blive klog på bobler inden nytårsaften.

af Christian Harpøth 18.12.2017

Champagne - 5 boblende tips!

IN satte champagneekspert Justine Proy fra Moët & Chandon i stævne for at få hendes fem bedste champagnetips:

1. Vær sikker, når du åbner flasken! Hold over korkproppen, når du fjerner ståltråden.

2. Den rette temperatur at servere champagne i er mellem 8 og 10 grader. Undtagen for vintagechampagne, som oftest er lidt mere kompliceret i smagen, så den skal serveres ved en temperatur mellem 10 og 12 grader.

3. Almindelige vinglas er de bedste at drikke champagne af. De høje glas er flotte, og du kan se boblerne, men de er så snævre, at aromaen bliver undertrykt. De flade champagneglas er til gengæld så brede, at aromaen slipper for hurtigt væk.

4. Drik champagne til maden. Champagnen er en vin, og den skal nydes som en vin. Det handler bare om at vælge den rette champagne til den rette mad. Den tørre brut-champagne går godt til en forret med fisk, en vintagechampagne er god til intenst oksekød, and og kylling, mens en sød champagne er god til dessert. Til fester skal du åbne en magnum-champagne, for den flaske har det mest festvenlige format.

5. Til ikke-kendere af champagne, der gerne vil vide, hvordan man ved, om det er en god champagne, vil jeg bare sige, at hvis du kan lide den, er den god.

Ud over at drikke champagne nytårsaften, kan du også afprøve disse 4 måder, at spice en Gin&Tonic op!

Kend champagnens sødmegrad

Det er doseringen af sukker, der tilsættes efter at champagnen har modnet i flere år, som bestemmer, hvor sød champagnen smager. Skalaen lyder som følger:

Brut Nature – der tilsættes ingen sukker og er den tørreste type champagne
Extra Brut – ekstra tør
Brut – tør
Sec – halvsød
Demi-sec – sød
Doux – meget sød

Champagnens historie

Champagnen har sin oprindelse i det nordøstlige Frankrig, og man kan kun lave champagne her. En bonde kan altså kun kalde sin mousserende vin for champagne, hvis han bor i det område og er godkendt af Appellation d’origine contrôlée, der sikrer at bønderne kreerer champagnen efter specifikke regler og med helt særlige teknikker.

En champagne er modsat fx hvid- eller rødvin ikke fra et bestemt år, for champagnehusene som fx Moët & Chandon, Dom Perignon og Pol Roger vil gerne have, at alle champagner smager ens, uanset om du køber flasken i 2006, 2016 eller 2026. Det er i stedet på husenes forskellige champagnetyper, man kan finde varierende smag, fx den tørre ‘brut’ eller den søde ‘doux’. Der bliver dog også lavet årgangschampagner, såkaldte vintagechampagner, fra et bestemt år.

Der findes meget få af dem, og de er derfor dyrere. Jo længere tid en champagne er undervejs, jo finere bliver boblerne, og faktisk var det i champagneområdet i det nordøstlige Frankrig, at man opfandt metoden til at få vin til at boble.