Kvinde, kend din champagne!

Champagne og mousserende vine - forskellen alle bør kende

Champagne er for mange blevet synonym for mousserende vin, men det er en udbredt misforståelse, at ”alle vine med bobler er champagne”. Champagne er nemlig kun mousserende vin, som er dyrket og fremstillet i det franske distrikt, Champagne. Her fremstilles den mousserende vin efter den traditionelle champagnemetode, ”méthode traditionnelle”. I Champagne-distriktet er man meget nidkær i beskyttelsen af vinverdenens bedst kendte varemærke, og opfattelsen af ’terroir’ er helt speciel i den franske kultur.

Terroir referer til de naturbetingede særpræg; jordbunden, mikroklimaet og de geografiske karakteristika, hvilke alle har indflydelse på vinens kvalitet. Grundet Champagne-distriktets unikke terroir og champagnemetode er den mousserende vin fra dette område blevet ensbetydende med høj kvalitet.

Druerne - de tre hovedingredienser

Druesammensætningen har stor betydning. Den klassiske blanding består af de tre druesorter; Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay. Pinot Noir er kendt for sin relativt runde, fyldige smag, og siges at tilføre vinen krop og karakter med aroma af røde bær. Pinot Meunier tilfører, med sin blødere smag og sødligere duft, smidighed med aroma fra hvide frugter. Endeligt anvendes den grønne drue Chardonnay, som tilføjer en særlig friskhed og finesse til vinen med aroma af citrus og hvide frugter.

LÆS OGSÅ: Grøntsager fra havet | 3 opskrifter med tang

Assemblage - kunsten at blande

Assemblage er et andet vigtigt champagneudtryk, man bør kende. Det kan oversættes til ’blanding’, idet det omhandler selve processen, hvor basevine blandes efter første gæring. Ofte blandes mange basevine baseret på de forskellige druearter og fra mange forskellige marker. Den enkelte assemblage er afgørende for kvaliteten af champagnen. Forskellige champagne-stile er altså resultatet af det pågældende champagnehus’ signatur-blandinger, som laves i samarbejde med Chef de Cave – champagnehusets vinmager.

Vintage Vs. Non-Vintage

Størstedelen af champagneproduktionen bliver til non-vintage champagne – champagne uden årgang – og består af en blanding af vine fra flere årgange. Her ligger kunsten for de store champagnehuse i at skabe den samme ikoniske champagnesmag år efter år på trods af de store forskelle i hvert års høst. Vintagechampagne er derimod champagne bestående af vin fra ét enkelt år, og er derved et udtryk for årets unikke historie. Det er vinmageren – Chef de Cave – der kan erklære, om den årlige druehøst tillader at lave en vintagebaseret champagne.

Champagnemetoden - sådan dannes boblerne

Fremstillingen af champagne følger en kompleks og krævende metode, som har mange skrøbelige trin. Selve boblerne opnås ved en såkaldt andengæring på flaske, hvor assemblagen (vinblandingen) endnu en gang tilsættes sukker og gærkultur. Flasken lukkes med en kapsel, og herefter sker en ny gæring i flasken, hvorved der dannes kulsyre og dermed bobler i løbet af 6-8 uger – en proces kaldet ’la prise de mousse’.

Modning - en afgørende proces

Modningen af champagne spiller en central rolle i den endelige kvalitet. I forbindelse med andengæringen lagres flaskerne i mørke kølige kældre, hvor gæren tager over og afslører resultatet af vinmagerens assemblage. Minimumsstandarderne for modning af ikke-vintage champagne er sat til 15 måneder og tre år for vintage.

Champagne til enhver smag

Efter den lange modningsfase, åbnes flasken, og straks tilføjes en sukkerholdig likør (dosage), inden der sættes prop i flasken og champagnen lagrer en sidste gang. Det er denne dosage, som bestemmer champagnens sødmegrad - med andre ord hvor tør eller sød champagnen skal være.

Opbevaring

Champagne udvikler sig fra tidspunktet for den første gæring til påsætning af prop og lang tid derudover. Gemmes champagnen derhjemme, bør den opbevares mørkt, køligt og liggende. Herved har den de bedst mulige forudsætninger for at modnes over tid.

LÆS OGSÅ: Boligreportage | Flair for farver

Champagnemyter

#1 Champagne er en tør oplevelse

Mange oplever at champagne smager tørt og nærmest surt. Men tørhedsgraden afhænger af mængden af tilsat ’dosage’ – en sukkerholdig likør, liqueur d’expedition, som tilsættes lige før man sætter prop på champagnen. Brut er tør champagne, det vil sige champagne med en dosage på højest 15 gram sukker pr. liter. Det er den mest almindelige champagne. Sec indeholder mellem 17 og 35 gram sukker pr. liter og er lidt sødere end brut, men stadig tør. Demi-Sec indeholder mellem 33 og 50 gram sukker pr. liter og kan karakteriseres som sød.

#2 Champagne kan kun serveres til få retter

En anden misforståelse er, at champagne kun kan servereres som aperitif samt til fisk og skaldyr. Champagne er vin, og alt efter hvilken slags champagne og hvilke typer druer, der er anvendt, går det også godt til meget andet end traditionelt tiltænkt. Tommelfingerreglen “sødt til sødt” gælder også for champagne, fordi sød mad får en vin til at smage mere syrlig. Match derfor de søde retter med en sødere champagne.