Drikke

Sådan laver du pink gin: Tilføj dette bær

Slåengin er efterhånden blevet et stort hit mange steder, for både smag og farve er noget ekstraordinært. Og så er den let selv at lave! Få opskriften på slåengin herunder!
af Mikkel Karstad / Foto: Anders Schønnemann29.09.2022

Hvis man plukker et slåenbær fra busken, smager på det og ikke ved bedre, skulle man tro, det var giftigt. Munden snerper sig sammen på grund af den skarpe syre og bitterhed i det friske bær. Men har bærrene først fået frost, folder der sig en kompleks og sødlig smag ud.

Slåengin er efterhånden blevet et stort hit mange steder, og det er ikke svært at forstå, for både smag og farve er noget ekstraordinært. Bland ginnen i en cocktail, servér den med tonic, eller nyd den, præcis som den er. Få hele opskriften på slåengin herunder!

SE OGSÅ: Cocktail: Pisco passion sour

Slåengin

Antal: 1 flaske

Det skal du bruge for at lave slåengin

  • 50 g friske slåenbær, som har fået frost
  • 7 dl god neutral gin

Sådan laver du slåengin

  1. Skyl bærrene, og lad dem trække i ginnen i en flaske med tætsluttende låg i 2-3 uger ved stuetemperatur.
  2. Det kan også sagtens stå lidt længere tid.
  3. Drik slåenginnen, som den er, bland den med lidt tonic, eller brug den i cocktails.

Tip: Hvis slåenbærrene ikke har nået at hænge på buskene i frostvejr, inden de bliver plukket, er det en god idé at putte dem i fryseren 3-4 timer, inden de kommes i flasken. Det giver bærrene lidt ekstra sødme og tager lidt bitterhed.

Flere opskrifter?

Forkæl dine middagsgæster med en den Italienske klassiker prosecco. En nem og elegant velkomstdrink som falder i de flestes smag. Få opskriften her!

Få også verdens lækreste opskrift på Gin Hass her!

Sponsoreret indhold