Drikke

Varm chokolade med brombær

Lækker og frugtig chokoladedrik med et pift af vanilje
af Mikkel Karstad, Foto: Lars Ranek11.11.2008

4-6 kopper

5 dl mælk
50 g frosne brombær
¼ vaniljestang
30-40 g rørsukker
200 g mørk chokolade af god kvalitet
Saft og fintreven skal fra ½ usprøjtet appelsin

Hæld mælk, brombær, vaniljekorn og -stang samt rørsukker i en gryde. Sluk, når mælken når kogepunktet, og lad trække i 20 min., så smagen af brombær og vanilje trækker ud. Sigt herefter mælkeblandingen og varm den let op igen. Tilsæt hakket chokolade, saft og reven skal fra en halv appelsin.

Varm op, så chokoladen smelter, og rør godt igennem med et piskeris, indtil chokoladen bliver helt ensartet. Server varm med letpisket fløde og friske brombær. Denne drik er helt perfekt til efterårets mørkere lune, men også på en kølig sommeraften i haven eller på terrassen. Chokoladen kan også laves med andre mørke bær, hyldebær eller røde stikkelsbær.

Sponsoreret indhold