Mere end 100 aktiviteter på 10 dage, madfolk i flokkevis og det nordiske køkken i kog. Det er på menuen, når Copenhagen Cooking løber af stablen for 10. gang fra den 22. august til 31. august. Det er ét af Nordens største madmekkaer, som præsenterer et bugnende udvalg af madoplevelser til både børn og voksne.
Opskrift: Klassiske hindbærsnitter
Send dine smagsløg på nordisk charmetur, tag til summende fødevaremarked, opdag byens grønne gemmesteder, og besøg food trucks fra hele verden. Det er ikke svært at blive fristet af programmet til sensommerens Copenhagen Cooking. Vi har her udvalgt 6 madmusts!
Inspiration: Stilleben til boligen
Madfest for børn og unge
I Kongens Have er der proppet med aktiviteter for hele familien. Børnene kan blandt andet opleve det sejeste dessertværksted, gå på opdagelse i byens eneste smagslabyrint, danse sig til en smoothie, lave deres egen øko-juice og glæde sig til, at stjerner som Christopher optræder.
Tid: 30.-31. august kl. 10-18
Sted: Kongens Have
Pris: 55 kroner i forsalg / 75 kroner i døren
Mere info her
Smørrebrød med nordisk sommer
Restaurant Kronborg byder på en 5-retters smørrebrødsmenu inspireret af det bedste fra Norden. De har nemlig fanget essensen af nordisk sommer og fået den på tallerkenen som smørrebrød - det hele lavet med omhu og nogle af sæsonens bedste råvarer.
Tid: 22/8-31/8 kl. 12-13:45
Sted: Restaurant Kronborg, Brolæggerstræde 12, København K
Pris: 245 kroner
Mere info her
Vild Festival
Vilde urter, vildvoksende bær og byhonning. Tag med Byhøst i Amager Fælled, hvor der afholdes Vild Festival med markedsplads, vilde råvarer fra byens grønne mellemrum, pop-up restaurant, syltetøjsworkshop i et brombærkrat og meget mere.
Tid: 30/8 kl. 14
Sted: Amager Fælled Bålplads
Pris: Fri entré (men husk kontanter til mad og drikke)
Mere info her
Smag på gaden
Food tours går nu street med en rundvisning på byens nyeste markedsplads Copenhagen Street Food. Få et indblik i tankerne bag, nyd den billedskønne udsigt, og smag dig igennem udvalget fra forskellige gadekøkkener, som serverer alt fra gourmet-hotdogs til eksotisk mad.
Tid: 22/8, 23/8, 29/8 + 30/8 kl. 16-18
Sted: Papirøen, København K
Pris: 350 kroner
Mere info her
Fødevaremarked på Frederiksberg
Tag på charmerende fødevaremarked, og mød små fødevareproducenter som Bulow Lakrids og Saltverk. Traditionen tro høster frugtavlerne fra Lilleø nogle af årets første æbler, pærer og blommer, og der bliver bagt sprøde pizzaer i det fri.
Tid: 23.-24. august kl. 11-15
Sted: Meyers Deli, 23. august ved Godthåbsvej 10 og søndag d. 24. august ved Gl. Kongevej 107
Pris: Fri entré
Mere info her
Nordic Taste
En række gourmetrestauranter liner op med nordiske råvarer, når Nordic Taste forvandler området ved Gefionspringvandet til et stort smagsprøveunivers. Med et mad-klippekort i hånden kan du smage en gourmet-bid af Norden fra steder som AOC, No 1, Søren K og Kokkeriet.
Tid: 31. august kl. 11-20:30
Sted: Gefionsspringvandet, København K
Pris: 185 kroner
Mere info her
Læs også: Guide til Aarhus
Se hele programmet på www.copenhagencooking.dk