Tænd ovnen på 170°.
Læg bagepapir i formen.
Blend sukker og marcipan i en foodprocessor.
Tilsæt smør og vaniljesukker, og blend igen.
Tilsæt 1 æg ad gangen, og blend dejen mellem hvert æg.
Sigt hvedemel og bagepulver i dejen, og blend den igen.
Mos 3 bananer i en skål med en gaffel, og vend dem i dejen.
Rør dejen sammen med kokosmel og pistacienøddekerner, og hæld den i formen.
Skær den sidste banan over på langs, og læg de halve bananer med skærefladen nedad på toppen af kagen.
Pres dem forsigtigt lidt ned i dejen.
Bag kagen i ovnen i ca. 1 time, og lad den afkøle i 5 minutter, før den kan tages ud af formen, og skæres i skiver
Der findes mange overdådige, komplicerede kager, som smager fantastisk, men nogle gange skal der ikke mere til end en simpel skærekage. Denne banankage er ekstra saftig, da den har fået selskab af marcipan og kokos. Du kan også tilføje stykker af chokolade! Servér den med en god kop kaffe eller te til.