Det er svært at modstå en god chokoladekage. Denne chokoladekage med marengs og blå bær på toppen går perfekt i spænd med eftermiddagskaffen. Få opskriften her.
af Marianne Liljenberg28.05.2019Foto: Olof Abrahamsson.
Denne kage er en drøm, hvis du er vild med kombinationen af chokolade, marengs og blå bær. Bunden har den perfekte tunge konsistens, mens toppen af marengs er luftig og sød.
Sådan laver du chokoladekage med marengs og blå bær:
Bund:
Hak chokoladen, og smelt smør og hakket chokolade i en skål over vandbad. Lad det køle af en smule.
Pisk æg og sukker luftigt. Bland mel med kakao og sigt ned i blandingen under omrøring. Ved til sidst i chokoladeblandingen. Rør forsigtigt, indtil blandingen er helt ensartet.
Hæld dejen i en form, Ø 24 cm, beklædt med bagepapir. Bag i ovnen i ca. 15 min ved 175°. Tag derefter kagen ud, og skru varmen i ovnen op til 200°.
Marengs:
Hak chokoladen, og smelt over vandbad. Lad chokoladen køle en smule ned.
Pres saften af citronen. Pisk æggehvider til hårdt skum, tilsæt sukker lidt ad gangen og dryp 1 tsk. citronsaft i, mens du fortsat pisker.
Vend til sidst chokoladen i blandingen med store tag, så blandingen bliver marmoreret.
Fordel marengsen over kagen.
Bag kagen i yderligere 20-25 min. i den nederste del af ovnen. Afdæk kagen efter halvdelen af tiden, så den ikke får for meget farve.
Pynt:
Pisk fløden til flødeskum.
Pynt til sidst kagen med bær, og servér med flødeskum til. Servér de resterende bær i en separat skål.