Kager

Churros - Spanskrør med kanelsukker

Spanskrør eller churros, som spanierne kalder dem, er en sød og fed morgenmadsret a la wienerbrød. Vi synes dog, at de skal nydes en kold vintereftermiddag med varm chokolade til. Lær at lave churros trin for trin.
af Carsten Kyster27.02.2009Foto: Columbus Leth

Vi kender nok bedst churros, eller spanskrør, som vi kalder dem, fra Tivoli.
Churros laves af en vaffelagtig dej, der koges i friture. Hvis man ikke har prøvet at laves churros før, kan det virke lidt overvældende. Derfor giver vi dig her en trin for trin-guide med billeder til, hvordan du laver dine egne churros.

Prøv også opskriften på chokoladetoppe med karamel.

CHURROS

6-8 personer

• 250 g hvedemel
• 1 tsk. bagepulver
• 1-2 knivspidser salt
• 4 dl vand
• 1 spsk. olivenolie
• 2 l olie til friturestegning, fx vindruekerneolie eller majsolie
• 2 spsk. stødt kanel
• 2 dl rørsukker

Tilbehør:
• 1 l varm chokolade/kakao
• 2 dl flødeskum

Hold spansk aften med kartoffeltortilla til hovedret og churros til dessert

Trin 1

Kom mel, bagepulver og salt i en stor skål, og bland det godt sammen.Trin 2

Kog vand og olie op, hæld det i skålen sammen med melet, og rør det godt sammen.Trin 3

Kom dejen i en sprøjtepose med en stjernetylle. Hvis du ikke har en sprøjtepose, kan du rulle dejen med hænderne i 1 cm tykke pølser.Trin 4

Varm olien op i en bred gryde til den syder - ikke koger, og sprøjt dejen ned i den varme olie i lange stænger. Frituresteg churros i ca. 2 min. på hver side, indtil de er gyldne og sprøde.Trin 5

Tag churros op med en hulske, læg dem på fedtsugende papir. Rør sukker og kanel sammen, og drys dine churros med kanelsukker. Server spanskrørene med varm chokolade med flødeskum til.

Tip: Churros smager også skønt med vaniljeis eller softice som tilbehør.

Sponsoreret indhold