Kager

Fastelavnsstang med hindbærcreme

Det er højsæson for fastelavnsboller! Variér den gode fastelavnsspise og bag en fastelavnsstang med hindbærcreme. Du finder opskriften på den søde stang her!
af Line Sølvhøj Johansson / Opskrift af ODENSE Marcipan.9.01.2022

Har du allerede serveret fastelavnsboller flere gange i februar, så er en fastelavnsstang måske det næste, du skal kaste dig over. I denne fastelavnsstang med hindbærcreme er der nok til 12-14 personer. Overrask familie, venner og de glade børn med denne lækkerbisken!

12 personer

Ingredienser

  • 3 dl mælk
  • 50 g gær
  • 1 dl sukker
  • 0,25 tsk. salt
  • 100 g smør, stuetemperatur
  • 1 tsk. kardemomme, stødt
  • 500 g hvedemel
  • revet skal fra 1 citron
  • æg til pensling
  • mandelflager

Fyld

  • 200 gram Odense Mandelfyldning
  • 6 dl piskefløde
  • 1,5 dl hindbær
  • 6 tsk. sukker

Sådan laver du en fastelavnsstang

  1. Lun mælken til 30 °C. Tilføj de resterende ingredienser i en skål og ælt, indtil dejen er elastisk Lad dejen hæve dækket mindst 30 minutter.
  2. Del dejen i to stykker og rul dem ud som lange brød. Læg dem på en bageplade og lad hæve omkring 40 minutter. Forvarm ovnen til 200 °C.
  3. Pensl brødene med æg og drys med mandelflager. Bag dem i 15-20 minutter. Lad dem derefter køle af.
  4. Pisk fløde med sukker. Tilsæt hindbær og bland sammen.
  5. Skær spidsen af brødene og halvér dem. Sprøjt mandenfyldning og cremen på bunden og drys evt. med flormelis.

Sponsoreret indhold