De her kanelsnitter er nemme at lave, og de smager skønt af jul! Du kan servere dem med gløgg i december, eller på hvilket som helst andet tidspunkt af året.
af Gitte Heidi Rasmussen. Foto: Stine Christiansen.8.11.2022
60 stk
Ingredienser
225 g blødt smør
2¼ dl brun farin
2 spsk. lys sirup
3½ dl hvedemel
1 spsk. stødt kanel
1 spsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
75 g hasselnøddekerner
75 g mørk chokolade
Sådan laver du kanelsnitter med chokolade og hasselnødder
Tænd ovnen på 180°.
Rør smør og farin sammen i en skål. Tilsæt sirup, og rør blandingen jævn og blød.
Bland mel, kanel, vaniljesukker og bagepulver sammen i en anden skål.
Hak hasselnødder og chokolade groft, og vend det i smørblandingen sammen med melblanding en. Rør, til dejen er glat.
Del dejen i 5 dele, og rul dem ud til aflange, flade stænger.
Fordel stængerne på bageplader med bagepapir, og bag dem midt i ovnen i 10-12 minutter, til de er gyldne, men stadig bløde.
Skær straks stængerne i mindre stykker, og lad dem afkøle på en bagerist. Opbevar kagerne i en lufttæt beholder.