Kager

Klassisk jordbærtærte

Jordbærtærte med chokolade – så bliver det ikke bedre. Her får du en opskrift på en lækker variation af den klassiske jordbærtærte, som er hurtig og nem at lave!
af Camilla Zarah Lawes.26.03.2014Foto: Lars Ranek.

Der findes næppe en bedre kombination af sødme end jordbær, chokolade og så en lækker creme til at binde det hele sammen. Det går bare op i en højere enhed i denne klassiske jordbærtærte! Brug friske jordbær og vælg en god chokolade, så har du en drøm af en kage til din kaffe.

8 personer

Bund

  • 250 g marcipan, revet
  • 125 g koldt smør i terninger
  • 2 hele æg
  • 4 spsk. hvedemel
  • Smør til formen (aflang på 10 x 30 cm eller en rund på 20 cm)
  • 50 g smeltet mørk chokolade

Creme

  • 250 g mascarpone
  • 1 dl græsk yoghurt
  • 2-3 spsk. Flormelis
  • Korn af ½ stang vanilje

Pynt

  • 250 g jordbær delt i kvarter

Drys

  • Flormelis

Sådan laver du jordbærtærte

  1. Rør marcipanen sammen med smørret.
  2. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk godt.
  3. Vend melet i dejen.
  4. Fordel dejen i den smurte form. Bag kagen i 20-25 minutter i en 175 grader varm ovn, til den er flot lysebrun.
  5. Afkøl helt og pensl med smeltet mørk chokolade.
  6. Pisk mascarpone med yoghurt, flormelis og vaniljekorn til en fast creme.
  7. Fordel cremen på bunden og derefter jordbær.
  8. Drys med flormelis.
  9. Sæt gerne på køl inden servering.

Sponsoreret indhold