Klassiske kanelsnegle
Findes der noget bedre end duften af hjemmebagte kanelsnegle?
Det er en af de kager, der bringer minder frem med sin karakteristiske duft og legende sneglefacon. De klassiske, velsmagende snegle vækker begejstring, når de bliver sat på kagebordet - hver gang!
Smelt smørret. Bland mælk og smør – væsken skal være ca. 37°. Smuldr gæren i en skål, hæld væsken over, og rør gæren ud.
Tilsæt sukker, kardemomme, salt og æg, og rør sammen. Tilsæt ²/³ af melet, og ælt sammen. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen. Ælt dejen, til den er glat og smidig.
Lad dejen hæve tildækket i ca. 45 minutter.
Rør smør, brun farin og kanel sammen.
Del dejen i 2 dele. Rul hver del ud med en kagerulle på et meldrysset bord til et rektangel, der måler ca. 20 x 40 cm.
Smør remonce på i et jævnt lag. Rul dejen sammen, og skær hver del ud i 12 lige tykke skiver.
Sæt sneglene på en bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve i 45 minutter.
Pensl sneglene med sammenpisket æg. Bag sneglene i en 225° varm ovn i 8-10 minutter. Afkøl helt, og servér.