Kager

Moussekage med blåbær

Blåbærmoussekagen her er både smuk og smagfuld - og selvom det måske kan virke svært at lave mousse fra bunden, er det slet ikke så besværligt. Vi hjælper dig med en trin for trin-guide til den lækreste moussekage med blåbær!
af Inge Skovdal10.02.2021Foto: Maria Tegner/Skovdalnordic.com.
6 personer

Bund

  • 200 g Bastogne-kiks
  • 100 g smør

Mousse

  • 5 blade husblas
  • 500 g frosne blåbær
  • 70 g sukker
  • 5 dl piskefløde
  • 1 dl neutral flødeost, fx Philadelphia

Pynt

  • Friske blåbær
  • Chokoladekugler fra Maltesers
  • Pink glimmer dust fra Mill & Mortar
  • Bladguld

Denne blåbærmoussekage er en sand drøm at sætte tænderne i! Den sprøde kiksebund, og den bløde mousse af blåbær smager bare himmelsk. Moussens bløde tekstur gør kagen ekstra delikat - og det er også netop denne del af teknikken, der kan være en smule svær at mestre, hvis man ikke lige har prøvet kræfter med at lave mousse før.

Men frygt ej - vi hjælper dig! For selvom kagen er en sand mesterbager værdig, er den ganske nem at gå til, når bare du følger vores trin for trin-guide nederst i artiklen.

Trin for trin-guide til moussekage med blåbær

Blåbærmoussekage
Trin 1Beklæd indersiden af en springform, Ø 20 cm, med kagefolie – hæft evt. enderne fast med papirklips. Knus kiksene, og smelt smørret. Bland kiks og smeltet smør, og pres massen godt ned i kageformen.
Trin 2Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand. Giv imens blåbærrene et opkog med sukker i en lille gryde, og mos dem igennem en si. Du skal kun bruge saften. Lad den afkøle.
Blåbærmoussekage
Trin 1Beklæd indersiden af en springform, Ø 20 cm, med kagefolie – hæft evt. enderne fast med papirklips. Knus kiksene, og smelt smørret. Bland kiks og smeltet smør, og pres massen godt ned i kageformen.

Trin 4Pisk fløden til skum. Vend flødeost og blåbærsaft sammen. Tilsæt husblas, og vend flødeskummet i.
Trin 4Pisk fløden til skum. Vend flødeost og blåbærsaft sammen. Tilsæt husblas, og vend flødeskummet i.
Trin 5Når cremen har en fin farve, hælder du den over kiksebunden, og sætter den i køleskabet i mindst 3 timer.

Sponsoreret indhold