Lav disse sommersøde muffins i en vidunderlig version med citronfrosting. En muffin med sprød kant og blød midte og masser af bær på toppen!
af Karoline Svensk.10.07.2019Foto: Alexandra Ydevall.
12 personer
Muffins:
125 g smør
1 dl sukker
1 dl honning
3 æg
4½ dl melmix, fx fra Finax
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. kardemomme
1½ dl græsk yoghurt 10 %
Frosting:
1 citron
200 g friskost, gerne Philadelphia
2 dl flormelis
dl piskefløde
1 nip blåbærpulver
Desuden:
Blandede bær, fx hindbær, jordbær og blåbær
Disse lækre muffinser glutenfri, men glem alt om, at det behøver være kedeligt eller tørt. De er svampede og rimer på sommer.
Sådan laver du muffins med citronfrosting og bær:
Muffins: Tænd ovnen på 200°. Rør smør og sukker sammen til en cremet konsistens. Tilsæt honning, og rør 1 æg i ad gangen. Bland de tørre ingredienser, og vend dem i sammen med græsk yoghurt. Hæld dejen i 12 papirmuffinforme, som du stiller ned i en fast muffinform. Du kan også bruge silikoneforme. Bag muffinsene midt i ovnen i ca. 15 minutter, og lad dem køle helt af. Fjern papiret.
Frosting: Pres saften af citronen. Rør friskosten, så den ikke har klumper, og tilsæt flormelis og citronsaft. Tilsæt fløden lidt efter lidt, og rør til en fast frosting.
Desuden: Kom frostingen i en sprøjtepose, og fordel den på alle muffins. Pynt med lidt blåbærpulver og friske bær, og servér straks.
TIP: De glutenfri produkter, der erstatter f.eks. alm. hvedemel, kan alle fås i supermarkeder og helsekostbutikker.