Kager

Påskecupcakes med fuglereder

Servér de lækreste påskecupcakes med for dine gæster i påsken. Disse med appelsin-birkes smag smager herligt af foråret, der er på vej. Få opskriften her!
af Annemette Voss Fridthjof9.03.2022Foto: skovdalnordic.com.
12 personer

Cupcakes

  • 3 æg, str. M/L
  • 175 g lyst rørsukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 175 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g smør
  • 1 usprøjtet appelsin
  • 2 spsk. blå birkes

Frosting

  • 100 g blødt smør
  • 100 g flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 200 g mascarpone
  • Desuden: Dragéæg el.lign.

Sådan laver du påskecupcakes med fuglereder

Cupcakes

  1. Pisk æg, rørsukker og vaniljesukker let og luftigt.

  2. Sigt hvedemel og bagepulver ned i dejen, og rør det let sammen.

  3. Smelt smørret.

  4. Riv skallen af ½ appelsin fint, og pres saften af hele appelsinen.

  5. Tilsæt smeltet smør, appelsinsaft og -skal samt blå birkes.

  6. Rør dejen godt sammen.

  7. Fordel dejen i 12 cupcakeforme, og sæt dem i en muffinform.

  8. Bag kagerne ved 175° varmluft i ca. 16-17 minutter. Lad dem køle helt af.

Frosting

  1. Pisk blødt smør, vaniljesukker og flormelis sammen til en meget luftig og cremet smørcreme.

  2. Tilsæt mascarpone, og pisk kun ganske kort ved lav hastighed, til cremen er ensartet.

  3. Kom frostingen i en sprøjtepose med en lille græstylle.

  4. Afsæt rosetter af frosting som tilfældige, rodede fuglereder oven på kagerne.

  5. Dekorér med små farverige dragéæg.

Sponsoreret indhold