Kager

Solbærkage med rugbrød og kakao

Denne solbærkage med sød chokolade både smager fantastisk og er virkelig smuk. Den kræver ikke alverden at lave — den er perfekt til middagsselskabet.
af redaktionen7.06.2021
0 personer

BRØDBUNDE:

  • 5 æg
  • 200 g. sukker
  • 2 spsk. kakao
  • 5 spsk. maizena
  • 3 tsk. bagepulver
  • 125 g. ymerdrys eller et daggammelt rugbrød

SOLBÆRCREME:

  • 200 g. solbær pure (Blendet solbær)
  • 25 g. honning
  • 25 g. glukose
  • 120 g. fløde – let pisket
  • 130 g. fløde
  • 230 g. mælkechokolade

Lav en skøn solbærkage med rugbrød og kakao — perfekt som fin dessert til middagsbordet.

Solbærkage med rugbrød og kakao

Sådan laver du brødbundene:

  1. Æg og sukker piskes hvidt og luftigt.
  2. Kakao, maizena og bagepulver sigtes ned i massen og det vendes forsigtigt sammen med ymerdrysset/fint revet rugbrød.
  3. Massen hældes ned i en smurt springform eller bradepande og bages ved 180 grader i 35-45 min.

Sådan laver du solbærcremen

  1. Smelt chokoladen over vandbad.
  2. Varm de 130 g fløde sammen med honning og glukose og tilføj solbær pure.
  3. Hæld den varme væske ned i den smeltede chokolade, samtidig med der piskes i chokoladen. (Kan med fordel bruges en stavblender)
  4. Når massen er omkring de 40 grader, vendes det let pisket fløde i massen.
  5. Solbærcremen hældes på brødbunden og stilles på køl i minimum 4 timer, inden servering.

TIP: Ønskes en anden anretning, kan cremen piskes stiv, dagen efter og sprøjtes op.

Sponsoreret indhold