Fisk og skaldyr

Krabbesalat med fennikel, blegselleri og ærter

En let salat med krabbekød og friske ærter er herlig sommermad. Server den i en smuk skål, så salaten rigtig kommer til sin ret.
af Marie Melchior.20.04.2020Foto: Betina Hastoft.
6 personer

Ingredienser

  • ca. 2 kg krabbekløer
  • 1 bundt dild
  • 1 spsk havsalt
  • 1 tsk sukker
  • 1 stor fennikel (el. 2 små)
  • 4 stilke blegselleri
  • 1 håndfuld bælgede ærter
  • 3 spsk citronolie
  • 1 tsk citronpeber
  • Salt og peber

Sådan laver du krabbesalat med fennikel

  1. Sæt krabbekløerne over i kogende vand tilsat dild, salt og sukker. Kog dem i 20 minutter, sluk for varmen og lad dem stå og trække i 20- 25 minutter.
  2. Hæld vandet fra og lad krabbekløerne køle af.
  3. Knæk skallen ved at slå på krabbekløerne med bagsiden af en ske. Brug en hummergaffel til at tage kødet ud af kløerne.
  4. Snit fenniklen helt fint på et mandolinjern. Gem toppen af fenniklen.
  5. Skær blegselleri i bittesmå terninger.
  6. Bland krabbekødet med fennikel, blegselleri og ærter.
  7. Rør citronolie med citronpeber og hæld dressingen over. Smag til med salt og peber.
  8. Pynt salaten med hakket fennikeltop. Server krabbesalaten med ristet brød til.

Sponsoreret indhold