Fisk og skaldyr

Laks med æble-eddikedressing

Lav denne lækre forret med fersk laks garneret med æble-eddikedressing, kapers og peberrod.
af Opskrift fra Mad og Bolig nr. 4, Foto: Betina Hastoft 15.03.2011

(4 personer)
350 g fersk laks
1 syrligt æble
1 dl rapsolie
3 spsk æblecidereddike
1 spsk frisk peberrod
2 spsk kapers med lidt lage
1 lille bdt. persille
½ rødløg
salt og hvid peber
olivenolie

- Stil tallerkenerne ind i 180° varm ovn og lad dem stå, til er blevet rigtig varme.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Skær æblet i små terninger og bland dem med rapsolie, æblecidereddike, revet peberrod, kapers, finthakket persille og rødløg.

- Smag til med peber.

- Tag tallerkenerne ud af ovnen, dryp dem med lidt olivenolie og drys med salt og peber.

- Skær laksen i ½ cm tynde skiver og anret 2-3 skiver laks på hver tallerken. Hæld æblevinaigretten over og server straks.