Marokkansk lammetagine med Ras el Hanout
4 personer
Ras el Hanout er et nordafrikansk krydderi, der bl.a. består af stødt kanel, spidskommen og fennikelfrø.
Det skal du bruge:
4 store lammeskanke
40 g usaltet smør
2 spsk olivenolie
50 g Ras el Hanout
5 spsk revet løg
5 spsk grofthakket frisk koriander
500 g udstenede svesker, der har trukket i koldt vand
2 spsk honning
Havsalt og sort peber
Drys:
2 spsk sesamfrø, let tørristede
180 g hele mandler uden skind, der ristes i olivenolie, til de er gyldne
Evt. 4 spsk frisk og grovhakket koriander
Fremgangsmåde:
Smelt smør og olivenolie i en stor gryde over medium varme. Tilsæt Ras el Hanout, løg og koriander, når smørret begynder at syde, og steg i ca. 30 sekunder. Tilsæt lammeskanke og rør rundt, til kødet er dækket af krydderiblandingen. Dæk kødet til med vand og bring det i kog. Indstil varmen, så det simrer let. Tilsæt halvdelen af sveskerne (uden vand) og kog i 1 ½ time, til kødet begynder at blive mørt. Tilsæt herefter resten af sveskerne, honning og lidt salt og peber. Lad retten simre i yderligere en halv time - eller til kødet er mørt, og saucen reduceret og tyknet. Drys sesamfrø, mandler og evt. koriander over, og server med couscous, ris, fladbrød eller vermicelli-nudler.
Læs også: Lammekølle med perlerugsalat
Som en sød dessert kan du servere bagte rabarber med cremefraich.
Opskrift på bagt rabarberkompot
4 personer
Det skal du bruge:
1 kilo tidlige rabarber
250 g sukker
1 vaniljestang delt på langs
smør til formen
shortbread-kiks
Til servering:
1 bæger cremefraiche
Fremgangsmåde: Skær rabarberne i 3 cm brede stykker, og bland dem med sukker og vanilje. Lad blandingen stå i mindst en time - gerne natten over. Forvarm ovnen til 170 grader, og smør en ildfast form. Dræn rabarberne, og fordel dem i formen. Dæk med folie og bag i 20 minutter. Tag formen ud af ovnen og lad den køle ned, før du fjerner folien. Server de bagte rabarber med shortbread-kiks og cremefraiche.
Læs også: Lav en lækker rabarbercrumble!