Mad

Pasta med små 
tomater, chili og basilikum


Lækre og velsmagende pasta-retter er altid et hit. Prøv denne smagfulde ret med tagliolini, tomater og selvfølgelig cremet parmesan.
af Mikkel Karstad / Foto: Anders Schønnemann7.04.2017

Retter med pasta er ikke bare nemme at lave, de smager også delikate. Derfor er det heller ikke overraskende, at pasta bolognese er mange danskeres yndlingsret til hverdag. Både fordi retten er nem at lave, men også fordi den emmer af Italien og sydlandske himmelstrøg.

Prøv tagliolini

Har du lyst til at udfordre smagsløgene lidt, giver vi dig her opskriften på tagliolini med små friske tomater, stærk chili, basilikum og cremet parmesan. Tagliolini er en type pasta, der er en del tykkere end almindelig spaghetti. Tagliolini bliver skåret i lange tynde striber, som er ca 3 mm tykke, og den gør sig specielt godt i bløde og cremede fløderetter.

Prøv også: Tagliolino con la spigola her!

Opskrift på pasta små 
tomater, chili og basilikum

Antal: 4 personer

Det skal du bruge for at lave pasta små tomater, chili og basilikum

  • 4 spsk. olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 20 små blommetomater eller San Marzano
  • ½ bundt basilikum
  • ½ tsk. tørret chili
  • 300 g frisk tagliolini
  • 50 g frisk parmesan

Prøv også: Hjemmelavet pasta her!

Sådan laver du pasta med små 
tomater, tørret chili, basilikum 
og parmesan

  1. Bring en gryde med vand og salt i kog.
  2. Hæld olien op i en sauteuse eller en lav gryde, tilsæt det hele pillede fed hvidløg, og lad det sautere lidt, til olien har taget smag fra hvidløget.
  3. Skyl tomaterne, og fjern stilkene, skær tomaterne i halve på langs, hæld dem op i olien, og lad dem simre på lavt blus.
  4. Pluk basilikummen, og læg stilkene og den tørrede chili op til tomaterne, så de giver lidt smag til olie og tomater.
  5. Lad tomaterne simre i 7-8 minutter, så de falder sammen, dog uden helt at miste formen. Krydr med lidt salt og peber.
  6. Hæld den friske pasta i vandet, og kog den i 2-3 minutter, så den stadig er al dente.
  7. Tag pastaen op af vandet, og hæld den direkte over i tomaterne, tilsæt den friskrevede parmesan og den grofthakkede basilikum, vend det hele godt rundt, og fordel pastaen på 4 tallerkener eller ét stort fad, og servér med det samme.

Sponsoreret indhold