Salat

Aspargessalat med daddeltomater

Få opskrifter til en lækker salat med asparges blandet med daddeltomater og fetaost.
af Marie Melchior8.05.2021Foto: Betina Hastoft. Regi: www.housedoctor.dk, www.bungalow.dk og www.brostecopenhagen.com

Aspargessalat

  • 2 bundter grønne asparges
  • ½ kg daddeltomater
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 3 spsk gode oliven uden sten
  • 180 g feta
  • 6 spsk god olivenolie

Aspargessalat med daddeltomater

Skær enderne af aspargeserne, og kasser dem. Kog aspargeserne i 3-4 minutter i spilkogende vand. Hæld vandet fra, og afkøl aspargeserne med iskoldt vand, så de bevarer den flotte grønne farve. Skær herefter aspargeserne i mindre stykker. Halver daddeltomaterne. Skyl og tør persillen, og hak den fint. Vend asparges, daddeltomater og persille sammen i en salatskål. Smuldr feta udover, og drys med oliven. Hæld til sidst olivenolien over salaten.

Buffet - lav en lækker forårsbuffet for 100 kr. pr. person

Sponsoreret indhold