Ost har altid været en populær spise, men det er først nu, at der for alvor er sket en oste-revolution. Gode oste bliver nydt i lange baner, og der bliver eksperimenteret og tryllet i køkkener verden over for at lave lækre retter med ost.
Læs også: 7 lækre pasta-opskrifter
Er brieosten en af dine favoritter, er denne opskrift til huskelisten. Her får du opskriften på brie med stegte asparges og lun vinaigrette - en ret, der egner sig fortrinligt efter hovedretten og inden desserten.
Læs også: Sund frokost: 7 lækre opskrifter
Brieost med asparges
4 personer
2 fed hvidløg
Olivenolie
2 bundter asparges
Lidt smør
Salt og peber
1 hel brie
Vinaigrette:
10 valnødder
2 fed hvidløg
2 kviste rosmarin
4 spsk olivenolie
2 tsk hvidvinseddike
4 spsk honning
Tilbehør: groft brød
Prøv også opskriften: Iskold hindbærsnaps
Fremgangsmåde:
Hak hvidløget fint, og steg det gyldent i lidt olie. Bræk det nederste af aspargesene, og tilsæt dem på panden sammen med lidt smør. Steg aspargesene i 5 minutter, så de er let tilberedt, men ikke mister deres bid. Smag til med salt og peber.
Vinaigrette: Hak valnødder, hvidløg og rosmarin groft, og rør det sammen med olivenolie, hvidvinseddike og honning. Lun gerne vinaigretten lidt før servering.
Server brien med asparges, vinaigrette og groft brød til.